Få hjælp til at håndtere din angst

Få hjælp til at håndtere din angst

I dag lider mange af psykiske sygdomme og lidelser, der påvirker deres hverdag i større og mindre grad. Lidelser som stress og depression er mere og mere udbredte, og så er der angsten. Både stress, depression og angst er følelser, som er helt almindelige meget af tiden. Problemet opstår, når de ikke går væk igen. Når de overvælder ens sind og tanker. Det kan have en skadelig effekt på dit daglige liv, og det er her, der er tale om en psykisk sygdom eller lidelse.

Hvad er angst?

Angst er en reaktion på noget, der føles farligt. Det kunne for eksempel være, at du bliver ængstelig, hvis du går alene hjem en mørk aften. Du behøver ikke være i en situation, der rent faktisk er farlig, det er forestillingen om fare, der sætter gang i en følelse af angst.

Normalt beskytter angsten dig mod farlige situationer. Det er et overlevelsesinstinkt, og det er en god ting. Men nogle gange bliver folk angst i situationer, hvor det ikke giver mening. Det kunne være, at du bliver angst af at gå udenfor eller ind i befolkede områder, som for eksempel et supermarked. Det kan være alt fra lidt nervøsitet til panikanfald, hvor den lidende føler sig dårlig og måske har svært ved at trække vejret.

Du kan ofte opleve problemer med angst, når du bliver belastet. Derfor hænger angst ofte sammen med andre psykiske eller fysiske sygdomme, der i forvejen har lagt et pres på dit sind og krop.

Det betyder også, at der er mange former for angst. Herunder er der to eksempler.

OCD

OCD – Obsessive Compulsion Disorder – er en angstlidelse, du måske har set på film eller bøger. Den er et populært karaktertræk at give ‘spøjse’ karakterer, men det er en lidelse, der i virkeligheden hæmmer mange folks liv. OCD karakteriseres ved de uønskede tvangstanker og handlinger, som du føler dig tvunget til at udføre igen og igen. Du føler dig tvunget, fordi du er fuldstændig overbevist om, at hvis du ikke udfører disse handlinger vil der ske noget forfærdeligt.

Du ved godt på et logisk plan, at det er absurd, og at du overreagerer, men du er ikke i stand til at modstå dine tvangstanker.

Helbreds- og sygdomsangst

En mindre kendt form for angst er helbreds- og sygdomsangst. Denne form for angst manifesterer sig ved, at du reagerer voldsomt på de mindste sygdomstegn – ægte eller ej. Føler du dig for eksempel lidt utilpas i din mave, bliver du overdrevet opmærksom på den ubehagelige følelse, og du vil begynde at blive bange for, at der er noget alvorligt galt med dig.

Fordi du bliver så hyper opmærksom på lidt ubehag, bliver angsten voldsommere, og du kan ende med faktisk at gøre dig selv dårligere, fordi din krop bliver stresset og anspændt. På den måde er det en ond cirkel.

Lyder det bekendt, kan du finde hjælp til sygdomsangst behandling hos Maria Bang. Alle former for angst er heldigvis mulige at behandle ved hjælp af både den rette medicin og terapi.