Derfor bør du forkæle manden med en kompressor

kompressor

Derfor bør du forkæle manden med en kompressor

Har din mand endnu ikke en kompressor, så kan du faktisk allerede nu krydse næste farsdagsgave, julegave, fødselsdagsgave eller “bare-fordi-gave” af. En kompressor er meget sjældent noget man SKAL have i værkstedet, men hvis din mand er bare lidt af en gør-det-selv type, så er det helt sikkert noget han vil blive ret vild med, og måske også noget der vil spare ham for en del kræfter, og gøre nogle af opgaverne nemmere.

Du vil helt sikkert også selv sætte pris på at nogle af opgaverne i hjemmet blev løst lidt hurtigere, så faktisk er en ny kompressor ikke kun en gave til ham, men også til dig.

Er du i tvivl om hvilken en du skal vælge, så læs med her og se hvad du skal gå efter.

Har han et yndlingsmærke?

Når det kommer til kompressorer er det ikke så meget mærket, men mest ydeevne osv. det kommer an på. Alligevel er der nogle mænd der sværger til at et mærke er bedre frem for et andet, så hvis din mand har et bestemt mærke han køber alt hans værktøj i, så vil han sandsynligvis også sætte pris på at en kompressor er af samme mærke.

Hvad du skal kigge efter

Når du vælger en kompressor er der flere ting du skal kigge efter. Et af de vigtigste punkter er nok hvor mange liter luft kompressoren kan levere pr. minut. Skal kompressoren bruges i længere tid af gangen er det vigtigt med både en stor tank og en stor motor, der kan levere et højt tryk i lang tid.

Typisk vil du også kunne få en ide om hvor meget luft han skal bruge ved at se på de forskellige typer af værktøj han bruger, men det er som regel en god ide at købe en kompressor der er en tand større end det egentlige behov, så man er godt dækket ind også til opgaver der tager lidt længere end normalt.

Vælger du en større kompressor skal du være opmærksom på om den kan bruges med 230 volt eller om der skal 400 til, det kræver selvfølgelig at der er det rette strømudtag tilgængeligt.

Bor i nu i et tæt bebygget område så kan det også være vigtigt at tage støjniveauet med i betragtning.

Værktøj

Det kan være en god ide også at købe lidt tilhørende trykluftværktøj med så der er lidt at starte ud med. Ofte er trykluftværktøj ikke særlig dyrt, og det kan f.eks. være en gaveide fra nogle af de andre familiemedlemmer, f.eks. fra børnene.

Få rådgivning

Er du nu helt på bar bund om hvilken kompressor du skal købe og hvad du skal gå efter, så kan man i de fleste byggecentre heldigvis få ganske god rådgivning. En anden mulighed er også at alliere dig med en af hans gode venner, som sandsynligvis ved lidt mere om hans præferencer end du gør. Skulle begge dele slå fejl, så kan du også vælge at købe et gavekort til ham til byggecentret der så er øremærket kompressor. Det er trods alt også lidt nemmere at pakke ind.