Dag: 24. oktober 2019

børnefødselsdag

Sådan holder du en sund børnefødselsdag

Alle vil gerne gøre det bedste for deres børn, og afholdelse af børnefødselsdage er bestemt ingen undtagelse til dette. Alligevel er det ofte et område, der er meget præget af indre konflikt hos dig som forælder. Dette er i særlig grad fordi, at idéen om en fødselsdag ofte er præget af tanker om slik, sodavand og kage.

På den ene side vil du sikkert gerne gøre børnene glade ved at indfri disse implicitte forventninger, men omvendt har du med garanti også en bevidsthed om, hvad der i sidste ende er sundest for barnet. Det kan være svært at balancere, men heldigvis findes der en masse gode og lækre alternativer, der kan skabe rammerne om en sund og sjov børnefødselsdag!

Sunde alternativer til de klassiske ”must haves”

Børnefødselsdage er ofte præget af nogle meget specifikke forventninger til, hvad de bør indeholde. Slik, sukker og kage har det med at dominere, og det kan for mange være svært at navigere i, hvor meget der skal være af disse elementer, samt hvad eventuelle alternativer kan være. Leder du efter inspiration eller råd til dette, kan du kigge på nogle af punkterne på nedenstående liste, der hver kommer med gode forslag til sunde alternativer, der med garanti vil falde i børnenes smag.

  • Fødselsdag og boller er to ord, der unægteligt går hånd i hånd. Heldigvis er dette område et af de nemmeste at skabe et sundt alternativ til. Drop for eksempel de søde boller, og bag nogle mere neutrale af slagsen, eller gå all in med en lækker grov fuldkornsbolle, der kan holde børnene kørende med stabil energi under hele seancen.
  • Er du ikke meget for at servere kage, kan dette sagtens udskiftes med andre muligheder. Du kan for eksempel vælge at skifte eftermiddagskagen ud med nogle eftermiddagssnacks: Gulerødder og agurker i stave er som regel altid et hit hos børn, og vil du gøre det mere interessant for dem, kan disse for eksempel dyppes i hummus eller anden dyppelse. Ellers er snacks som eksempelvis pizzasnegle altid et hit hos børn, og disse kan laves i mange varierende grader af sundhed alt efter hvad du foretrækker.
  • Sodavand og saft har ofte meget sukker i, men det er i høj grad muligt at finde lækre og sunde alternativer til dette. Du kan for eksempel tjekke udvalget af sunde safter, servere en sund juice, eller måske lave din egen smoothie. Dette er som regel også en god oplevelse for børnene at være med til.
lagkage til børnefødselsdage

Aktiviteter og leg er vejen frem

Sunde børn bliver skabt igennem motion, og børnefødselsdage kan sagtens lægge gode rammer for dette. Det kan for eksempel være, at du sender dem ud på en skattejagt, at I sammen taget et spil rundbold, eller at der danses stoledans som konkurrence i løbet af fødselsdagen. Der er mange muligheder for at få noget bevægelse ind i dagen, som børnene vil synes er både sjovt og udfordrende. Ofte er det dog vigtigt at finde balancen, så alle børn kan være med og får gode oplevelser.

aktiviteter til børnefødelsdag
black friday kvinder

Hvad er Black Friday?

Sammen med efteråret kommer også de tilhørende traditioner: Der er de klassiske, som at lave kastanjedyr af nedfaldne kastanjer og tændstikker, og så er der de mere nytilkomne. I denne kategori finder du blandt andet traditioner, der i særlig grad bærer præg af deres amerikanske baggrund. Det gælder for eksempel begivenheder såsom Halloween og Black Friday.

Men hvor mange folk efterhånden kender til traditionerne forbundet med Halloween, kan denne anden årstidsbestemte dag være noget mere tricky – for hvad er Black Friday egentlig? Er du nysgerrig på dette, kan du læse med videre og danne overblik i denne korte gennemgang.

bf handel

Fredagen, hvor alt går i sort

Black Friday betyder direkte oversat ”sort fredag”. Selvom det kan lyde ildevarslende, er det egentlig ikke noget negativt, der menes med begrebet. I stedet skønnes det, at der med udtrykket refereres til den måde, butikker og forretningsdrivende traditionelt set har noteret deres løbende indtægter og udgifter ned: Plus på kontoen i en sort farve, og minus på kontoen i en rød farve. Af den grund kan det udledes, at Black Friday generelt set er en god og indbringende dag for forretninger.

Det forklarer dog stadig ikke selve princippet bag dagen, hvilket dog hverken er kompliceret eller svært at forstå: Ganske enkelt handler Black Friday blot om, at butikker på tværs giver store rabatter og slagtilbud til kunderne, der møder op denne dag. Traditionelt set har der ofte været et først-til-mølle-princip, hvor de særligt morgenfriske kunder har kunnet få de i særligt grad nedsatte varer.

Med tiden er selve Black Friday fænomenet dog blevet en smule mindre sensationelt, da det efterhånden nu også er kutyme, at der gives store rabatter og gode tilbud igennem hele ugen op til – en såkaldt Black Week. Desuden er traditionen med Black Friday i Danmark på mange måder mindre omsiggribende end det ses i eksempelvis USA. Her er det med stor sandsynlighed nogle af de kulturelle forskelle, der spiller ind.

shopaholic

Forskelligt fra sted til sted

Black Friday er i høj grad et fænomen, der er forskelligt fra sted til sted – ikke blot landene imellem, men også for forskellige butikker. Ser man på befolkninger, er mentaliteterne omkring fænomenet også i høj grad forskellige. Mens det for nogle er udtryk for en hyggelig dag i shoppingens tegn sammen med familie eller venner, ser andre på det som det ultimative symbol på forbrugskulturen, der definerer dagens samfund.

I USA forekommer dagen i direkte forlængelse af Thanksgiving, hvilket afholdes den fjerde torsdag i november. Det betyder blandt andet, at mange amerikanere har fri denne dag som en del af en mindre ferie. Dette er også en af de væsentlige forskelle, når man sammenligner med et land som Danmark: Her er det ikke kutyme at holde fri, hvorfor det også i høj grad ses, at folk shopper igennem om aftenen, når mange butikker holder længe åbent. Der er altså mindre kultur om at stå i kø fra tidligt om morgenen for at skaffe sig gode tilbud, og i stedet i højere grad kultur for det hyggelige.

indretning af badeværelse

Tips til indretning af børneværelse

At indrette er ikke altid nemt, og børneværelset er bestemt ingen undtagelse til denne regel. Ofte skal denne type af værelse nemlig leve op til om muligt endnu flere kriterier end andre rum i hjemmet: Det skal falde i både din og barnets smag, det skal være praktisk og nemt at gøre rent, der skal være gode muligheder for leg og læring, og så skal det også gerne være et værelse, barnet kan vokse op med. Med sidstnævnte menes, at det selvfølgelig ikke nytter noget, hvis barnet allerede efter et par måneder er ”vokset fra” det!

De bedste tips angående indretning af børneværelse

Leder du efter gode tips, når det handler om indretning af børneværelset, kan du finde tricks og inspiration på nedenstående liste. Det er dog altid godt at holde sindet åbent og kreativt overfor egen idégenerering.

  • Overvej, hvordan du får mest muligt ud af pladsen! Dette emne er essentielt, specielt når det handler om praktikaliteten ved værelset. For eksempel er det muligt at få senge med indbygget opbevaringsplads under, for eksempel til legetøj eller sengetøj. Ligeledes kan du, hvis I ikke har så meget plads, overveje muligheden for en køjeseng. På den måde fremkommer mere gulvplads, og desuden er det ofte en sjov oplevelse for barnet at kunne kravle op og ned til deres eget private område.
  • Selvom et børneværelse gerne må være praktisk, må det også gerne kunne ses, at det er indrettet til et barn. Du kan for eksempel åbne op for eventyrligheden ved at male et kreativt motiv på den ene væg, eller måske bare en flot farve, hvis du gerne ønsker, at det skal holde længere, inden barnet ønsker det udskiftet.
  • Børnemøbler giver i høj grad mening at anskaffe sig. Ikke blot passer de bedre til barnet og hans eller hendes behov, men faktisk kan de også være utroligt fine i udtrykket. De har det med at være designet til at åbne op for leg og læring, og er desuden ofte mere taknemmelige og holdbare end andre typer af møbler.
børneværelse

Medbestemmelse kan ofte være vejen frem

Skal du indrette børneværelset, er det ofte en utrolig god idé at inddrage barnet undervejs i processen. Det kan du for eksempel gøre ved at spørge dem om deres meninger undervejs – skal væggen være gul, grøn eller blå? Hvis der skal købes møbler, er det også fuldstændigt essentielt, at barnet selv er med til at vælge, da det er ham eller hende, der kommer til at benytte dem. Det kan nemt gøres ved en tur i Ikea eller andre lignende forretninger med et udvalg, der gør det muligt at vælge.

medbestemmelse

Barnet kan også sagtens inddrages med de rent praktiske gøremål – for eksempel ved at være med til at skrue møblerne sammen, eller male noget af væggen. Det giver en helt unik stolthed hos dem og fra start dukker også følelsen af personligt ejerskab og ansvar op. Det er noget, som virkelig batter i sidste ende, og som kan give både dig og dit barn meget i processen.