Tips til indretning af børneværelse

indretning af badeværelse

Tips til indretning af børneværelse

At indrette er ikke altid nemt, og børneværelset er bestemt ingen undtagelse til denne regel. Ofte skal denne type af værelse nemlig leve op til om muligt endnu flere kriterier end andre rum i hjemmet: Det skal falde i både din og barnets smag, det skal være praktisk og nemt at gøre rent, der skal være gode muligheder for leg og læring, og så skal det også gerne være et værelse, barnet kan vokse op med. Med sidstnævnte menes, at det selvfølgelig ikke nytter noget, hvis barnet allerede efter et par måneder er ”vokset fra” det!

De bedste tips angående indretning af børneværelse

Leder du efter gode tips, når det handler om indretning af børneværelset, kan du finde tricks og inspiration på nedenstående liste. Det er dog altid godt at holde sindet åbent og kreativt overfor egen idégenerering.

  • Overvej, hvordan du får mest muligt ud af pladsen! Dette emne er essentielt, specielt når det handler om praktikaliteten ved værelset. For eksempel er det muligt at få senge med indbygget opbevaringsplads under, for eksempel til legetøj eller sengetøj. Ligeledes kan du, hvis I ikke har så meget plads, overveje muligheden for en køjeseng. På den måde fremkommer mere gulvplads, og desuden er det ofte en sjov oplevelse for barnet at kunne kravle op og ned til deres eget private område.
  • Selvom et børneværelse gerne må være praktisk, må det også gerne kunne ses, at det er indrettet til et barn. Du kan for eksempel åbne op for eventyrligheden ved at male et kreativt motiv på den ene væg, eller måske bare en flot farve, hvis du gerne ønsker, at det skal holde længere, inden barnet ønsker det udskiftet.
  • Børnemøbler giver i høj grad mening at anskaffe sig. Ikke blot passer de bedre til barnet og hans eller hendes behov, men faktisk kan de også være utroligt fine i udtrykket. De har det med at være designet til at åbne op for leg og læring, og er desuden ofte mere taknemmelige og holdbare end andre typer af møbler.
børneværelse

Medbestemmelse kan ofte være vejen frem

Skal du indrette børneværelset, er det ofte en utrolig god idé at inddrage barnet undervejs i processen. Det kan du for eksempel gøre ved at spørge dem om deres meninger undervejs – skal væggen være gul, grøn eller blå? Hvis der skal købes møbler, er det også fuldstændigt essentielt, at barnet selv er med til at vælge, da det er ham eller hende, der kommer til at benytte dem. Det kan nemt gøres ved en tur i Ikea eller andre lignende forretninger med et udvalg, der gør det muligt at vælge.

medbestemmelse

Barnet kan også sagtens inddrages med de rent praktiske gøremål – for eksempel ved at være med til at skrue møblerne sammen, eller male noget af væggen. Det giver en helt unik stolthed hos dem og fra start dukker også følelsen af personligt ejerskab og ansvar op. Det er noget, som virkelig batter i sidste ende, og som kan give både dig og dit barn meget i processen.