Minkpels er ved at gå af mode

rævepels

Minkpels er ved at gå af mode


Dansk landbrug har haft kronede dage de sidste mange år. Det tog naturligvis hårdt på enkelte landmænd, da finanskrisen ramte, men for branchen i det hele taget, går det strygende. For at få bekræftet sådan en mavefornemmelse, behøver man ikke at kigge meget længere end til de enorme mængder svin, der hvert år bliver eksporteret fra Danmark til mange andre af verdens lande. Det samme har gjort sig gældende for de landmænd, der har holdt mink.

Godt nok har de til tider haft det svært, når dyrerettighedsaktivister har lukket deres dyr ud, hvilket som oftest har betydet ulykke for både dyret og landmanden, men de har næsten altid kunnet præsentere overbevisende regnskaber grundet de rige aftagere, der har været på dansk minkpels af høj kvalitet.

ræveskind

Kunderne forsvinder

Den slags kunder er dog så småt ved at forsvinde, og det betyder, at landmænd og producenter ikke længere kan fremvise nær så imponerende regnskaber. Vi er sågar ved at nå til et punkt, hvor det er tvivlsomt, hvorvidt vi overhovedet vil have mink som opdrætsdyr i Danmark, når de næste ti år er omme. Kigger vi på moden, er det ikke sikkert, at økonomien er til det. Som bekendt har mode det dog med at gå i cirkler, så måske vender det tilbage efter 10 års pause.

En ny pels

Under alle omstændigheder kan det dog konkluderes, at rævepels går i langt højere kurs end minkpels gør i øjeblikket. Sammenlignes rævepels og minkpels for så vidt muligt objektivt, kan grunden dertil da også godt findes. Særligt hvis man påtænker den mere rustikke og gammeldags æstetik, som for øjeblikket hersker i tøjmoden, boligindretningen og mange andre steder.

Først og fremmest associerer man naturligvis i langt højere grad en rævepels med noget naturligt og vildt. Dette skinner også igennem i pelsens struktur, som for rævens vedkommende er noget mere rustik. Hvor minkpelsens glatte overflade altså før var en central del af markedsføringen af pelsen, ser det e nu ud til at være selvsamme, der ligger den til last og forhindrer yderligere salg.

Pels og fremtidem

Det er ikke til at vide, hvorvidt pels i det hele ender med at blive udfaset, eller minkpelsen bare forlader markedet til fordel for noget andet såsom rævepels. Der er nemlig ingen tvivl om, at pels kan anvendes alsidigt. Måske kan rævepels sågar anvendes endnu mere alsidigt en den traditionelle minkpels. Udover det klassiske såsom huer, handsker og pelskanter, kan en rævepels nemlig også sagtens passe ind i boligindretningen.

For det første går den ganske godt i spænd med de rustikke og gammeldags stilelementer i den moderne boligindretning som nævnt tidligere. Derudover lider den dog heller ikke under de samme konnotationer, som den blanke minkpels gør. Du kan nærmest ikke se et stykke minkpels uden at forestille dig en stor damefrakke eller lignende. Ironisk nok har minkpelsens popularitet altså også betydet dens potentielle endeligt.