Er du arrangør af en messe, et arrangement eller
lignende? Når børn og unge deltager i sportsstævner, er de ofte ellevilde efter
at få en medalje eller lignende med hjem. Medaljerne kan bæres rundt i nogle
dage og vises frem med stolthed. Samme logik kan dog også gælde voksne, hvis de
får et flot emblem med fra dit arrangement.
Transportabelt brand
Emblemer er egentlig ikke noget, man ofte ser i
moderne marketing. Måske er det en original idé, som du kan være en af de
første til at udnytte rigtigt. Det er let og billigt at få lavet emblemer
særligt til dit emne og arrangement.
Få bestilt og trykt nogle flotte, personlige emblemer,
og del dem ud til folk ved dit arrangement eller stævne.
Det smarte ved emblemer er, at de kan klæbes på tøjet.
Det minder lidt om at gå rundt med en badge. Emblemet kan endda bruges som
entrébevis, så man får et emblem på jakken, trøjen eller kjolen, når man kommer
ind, og derefter går rundt med den på under resten af festivalen, messen eller
hvad det nu er.
På den måde vænner folk sig til emblemet, og tager det
måske ikke nødvendigvis af igen lige med det samme. Et emblem er alligevel lidt
mere elegant end de typiske klistermærker eller navneskilte med nåle, som man
normalt prakkes på.
Hvem ved, måske går folk hjem fra dit arrangement med
en lyst til at fortælle omverden om, at de har været der. Så er emblemet jo
oplagt at lade sidde på tøjet. På den måde bliver det til en slags branding,
som du giver til gæster og deltager, og lader dem bære rundt i landet med sig
bagefter. Det er en smart og dynamisk måde at brande sig på.
Emblemer minder folk om noget godt
Når man bruger et medie til at brande sig, er det
vigtigt at tænke over, hvad folk egentlig forbinder med det medie.
Når du bruger emblemer, skal du derfor også tænke
over, hvilke følelser folk har omkring emblemer. Det kan nemlig have
indflydelse på deres opfattelse af det, du forsøger at sprede budskabet
omkring.
For det første giver emblemet nogle tanker omkring
barndommens gade, som allerede blev nævnt tidligere i denne artikel. De
medaljer, pokaler, trofæer og diplomer, man blev tildelt ved deltagelse i et
fodboldstævne og stolt kom hjem og viste frem til vennerne. Hvis dine emblemer
sender følelserne i den retning, er det vel kun en positiv effekt.
Måske tænker nogen på militæret, hvor man jo får
emblemer for at illustrere sin rang. Flere emblemer betyder mere erfaring og
autoritet. På samme måde med folk, der har været spejdere, de kan forbinde
emblemerne med de gode gamle spejdermærker, man fik for at have vandret mange
kilometer, sovet udenfor eller tændt sit eget bål.
Hvad end, man tænker på, virker det til, at emblemerne
giver varme, positive konnotationer som medie og som en måde at brande på. Prøv
derfor blot emblemerne af til dit næste arrangement, og se om det fungerer
godt.